Tidligere italiensk premierminister ser stort holdningsskift hos danskerne. Trump er en »gamechanger«

I årevis var danskerne nogle af de mest modvillige og besværlige i EU-samarbejdet. Man ville have forbehold, man var forsigtige med at afgive suverænitet, og man var skeptiske over for det bureaukratiske monster i Bruxelles. Sådan oplevede Enrico Letta det i hvert fald, fortæller den tidligere italienske premierminister i et interview til Berlingske. For knap et år siden udgav han en opsigtsvækkende rapport om EUs indre marked, der ifølge ham er under akut pres og kræver førstehjælp. Derfor glæder Enrico Letta sig over det, han ser som et markant skifte i danskernes holdning og tilgang til EU. Storbritanniens udmeldelse har været afgørende, vurderer han. Og indsættelsen af Donald Trump som amerikansk præsident vil kun skubbe yderligere til udviklingen. »Det, der lige nu sker med Grønland, har overbevist danskerne om, at et stærkt Europa er vigtigt. Samtidig gør truslen om told det nødvendigt at samarbejde,« siger Enrico Letta og konkluderer: »Trump er en gamechanger.« Hvis Europa skal nå de ambitiøse målsætninger om at opruste markant, styrke konkurrenceevnen og genoplive økonomien, kræver det tættere samarbejde. Alt andet er en »illusion«, mener Enrico Letta. »Ønsket om suverænitet holder landene fast i en situation, hvor de faktisk har mindre magt. På tech og finans er de på mange måder amerikanske kolonier.« Bør Danmark så også gå med i euroen? »Det vil nok have en negativ effekt, hvis en udlænding blander sig i det. Jeg er sikker på, at danskerne selv kan træffe en klog beslutning,« siger Enrico Letta. Der skal penge på bordet Han var mandag i København for at tale til en konference i Danske Banks nye hovedkvarter i indre København. Her havde Tænketanken Europa og Finans Danmark inviteret en lang række prominente gæster, heriblandt EU-kommissæren Maria Luís Albuquerque, til en diskussion om fremtiden for EUs kapitalmarkedsunion. Enrico Letta, der i dag er formand for Jacques Delors Instituttet, fortalte om sin rapport, »Much More than a Market«. Den udkom i april 2024 og fremhævede store mangler i EUs indre marked. Derfor var rapporten på mange måder en forgænger til den langt mere omtalte Draghi-rapport, som siden efteråret har sat Europas konkurrenceevne øverst på dagsordenen. Hovedpointerne fra Enrico Letta er, at det indre marked er fragmenteret og derfor dysfunktionelt. De enkelte landes nationale markeder på centrale områder er simpelthen for små. Det er samtidig et problem, at der mangler investeringer. Ifølge rapporten er der nemlig brug for svimlende 620 milliarder kroner årligt alene til den grønne og digitale omstilling. Dertil kommer udgifterne til opbygningen af en stærkere forsvarsindustri. Derfor spiller finanssektoren en afgørende rolle i at løse Europas udfordringer, var italienerens primære budskab til salen i København, hvor flere danske bankdirektører var til stede. »Kommissionen og landenes regeringer ved, hvad der skal gøres. Nu bliver opgaven faktisk at gøre det,« siger Enrico Letta. Nej tak til deregulering I slutningen af januar præsenterede Europa-Kommissionen sin længe ventede plan for at skære i regulering, sikre adgang til billigere energi, understøtte teknologisk udvikling og generelt gøre unionen mere attraktiv for virksomheder. I øjeblikket oplever to ud af tre erhvervsdrivende i EU, at reguleringsbyrden er den største hindring for langsigtede investeringer. Derfor har kommissionsformand Ursula von der Leyen lovet en beskæring af bureaukratiet i en »hidtil uset« størrelsesorden. Målet er, at virksomhedernes rapporteringskrav skal reduceres med 25 procent, mens det er hele 35 procent for små og mellemstore virksomheder. De samme ambitioner fremhævede kommissæren med ansvar for finansielle tjenesteydelser og opsparings- og investeringsunionen, Maria Luís Albuquerque, i sin tale til mandagens konference. Enrico Letta er overordnet positiv over for planerne, fordi han mener, at der er behov for simplificering. »Det betyder for eksempel, at vi skal have færre direktiver. For landene indfører dem forskelligt og på forskellige tidspunkter. Det er et af det indre markeds store problemer,« siger han. Tilsynsrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB) har dog advaret om, at man risikerer en ny finanskrise, hvis der slækkes for meget på kravene til den finansielle sektor. Så bekymret er Enrico Letta ikke. Men også han advarer imod, at øvelsen udvikler sig til decideret deregulering. »Vi har brug for at ensrette og simplificere reglerne. Men jeg tror meget stærkt på, at det ikke behøver at betyde mindre regulering. EU må heller ikke gå på kompromis med de grønne ambitioner,« siger Enrico Letta. Store forventninger til Danmark Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 på et ifølge Statsministeriet »afgørende tidspunkt i Europas historie«. En opfattelse, som deles af Enrico Letta. Før i tiden havde han ikke de store forventninger til Danmark, fordi de danske politikere sjældent var særlig engagerede i det europæiske samarbejde. I dag har han det lige omvendt. Derfor er han glad for, at det netop er Danmark, der skal lede arbejdet i Ministerrådet. For resten af Europa kan lære rigtig meget af det danske samfund, mener han. »Europa har brug for den danske pragmatisme. Ting fungerer her,« siger Enrico Letta. Især pensionssystemet imponerer ham, fordi danskernes opsparinger i høj grad bliver investeret til gavn for både borgere og erhvervslivet. »Vi har brug for et lignende system i resten af Europa,« siger Enrico Letta, der kommer med et skarpt budskab til Mette Frederiksen: »Den danske regering skal ikke holde sig tilbage. Den skal lede Europa.« https://www.berlingske.dk/oekonomi/tidligere-italiensk-premierminister-ser-stort-holdningsskift-hos